19 maj Mærk efter
Mærk efter. Ikke tænk efter, men mærk efter. Hvad er vigtigt? Hvad er betydningsfuldt?
Intentionen
Intentionen med dette indlæg er, at inspirere dig til at tage stilling til, hvad der er vigtigt for dig. Måske gør du det allerede; skaber stunder for dig selv, hvor du finder ro og tillader dig at give slip på gøremål og opgaver. Det håber jeg, du gør – ellers har du muligheden de næste 15 min (hvis situationen er til det – ellers læs videre en anden gang).
Indledningsvist har jeg lyst til at dele nogle refleksioner med dig. Refleksioner om de kroge, der har fat i os alle. Dig som mig. Vi vil alle gerne have et godt liv med alt, hvad det indebærer. Det ser sikkert ikke helt ens ud for dig og mig – det gode liv – men gad vide om ikke der er en del fællesnævnere, hvis vi sammenligner – og det gør “vi” rigtigt meget.
Sammenligninger
Sammenligner. Med de mennesker vi omgåes eller ligestiller os med. Vi kan ikke lade være som de relationsvæsner eller flokdyr vi er. Det betyder, at det billede de fleste har, af det gode liv, er kulturelt betinget og præget af normer – altså hvad der er normalt i kulturen. Det er helt fint og det normale kan ses som en slags rettesnor eller en guideline vi kan navigere efter. Hvad så når det normale er en ret høj levestandard, der stiller store krav til indtjening og indsats? Ja, så knokler vi, og vi er flittige og arbejdssomme.
Det er på ingen måde forkert. Men gad vide hvilke konsekvenser det har?
Den flittige myre
For længe siden, på et kunstmuseum i Paris, så jeg et tankevækkende kunstværk. Det var en miniatureby, der i omfang fyldte et helt lokale med virkelighedstro bygninger, veje, små parker osv. Byens beboere var myrer, der travede rundt efter et tilsyneladende ret ensformigt mønster. Ofte med en last på ryggen så store som dem selv. Eller større. Imponerende. Og sikke en arbejdsomhed. Som tilskuer blev jeg, som mange andre museumsgæster, ramt af den slående lighed mellem de små myrer og os selv.
Som myren er mennesker styret af den biologiske trang til at overleve og dertil det særligt menneskelige, kulturelt betingede ønsket om at leve godt, have et godt liv med gode oplevelser alene eller sammen med dem, vi holder af. For de fleste er dette muligt i vores del af verden.
For mange er det meningsfuldt og indsatsen værd.
For alt for mange koster det for meget i form af stress og stressrelaterede sygdomme og skader. Mange får en øjenåbner på et tidspunkt – ofte midt i livet, ofte efter en svær periode – som kan indebære en tvivl om meningen med det hele. Det er ubehageligt at komme så meget i tvivl, men ofte kommer der noget godt ud af det: tvivlen får os til at reflektere over meningen med livet.
Det er meget menneskeligt at søge grænser, men måske behøver vi ikke skulle til grænsen for at reflektere over livet.
Øvelsen
Måske kan øvelsen her invitere til refleksion ad en anden vej end den grænsesøgende. Den intuitive vej.
Måske dukker der noget op via øvelsen. Måske er der for meget “støj” i form af tanker, vurderinger, analyser eller uro? Så kan det være du skal gentage øvelsen igen om nogle dage. Og måske igen senere.
Det er helt almindeligt, at vores sind skaber støj som vi skal bagom, nedenunder eller igennem for at komme i berøring med det væsentlige.
Når vi er optaget af opgaver, gøremål og måske bekymringer er vores perspektiv ikke særlig bredt, og fyldt med støj.
Det er nærmest et tåget tunnelsyn.
Det betyder, at der er grænser for hvad vi kan få øje på, hvilke tanker vi kan tænke og – især – muligheden for at mærke (i hjertet), hvad der er vigtigt.
Håber øvelsen kan invitere til et bredere perspektiv, hvis du har brug for det.
Er du klar?
Sørg først for, du kan være uforstyrret de næste 8-10 min.
Find en god stol du kan sidde i eller sæt dig på en fast pude på gulvet. Det er fint at sidde afslappet, men det er ikke intentionen at du skal falde i søvn.
Når du sidder godt, kan du lade dine øjne glide i og give dine fysiske fornemmelser opmærksomhed. Det kan være du mærker kontakten til den stol eller pude du sidder på. Kontakten til tøjet du har på. Hudens kontakt til luften i rummer, de steder på kroppen dét er muligt.
Måske fornemmer du også, at din vejrtrækning skaber bølgende fornemmelser nederst i maven, i bugvæggen, mellemgulvet eller i brystet. Fornemmer luften, der bevæger sig gennem næse eller mund.
Prøv så at følge de 10 næste åndedrag fx ved, at du tæller hver ind- og udånding; indånding 1, udånding 1, indånding 2, udånding 2…. op til 10. Måske registrerer du en roligere og dybere vejrtrækning.
Mens du tæller åndedrag, kan du tillade dig selv, for en stund, at give slip på opgaver, krav, forventinger og gøremål.
Og mærke dit hjerte så det får god plads til at skabe mildhed og venlighed i kroppen.
Det er dén mildhed og venlighed, der er indstillingen eller perspektivet, du kan stille det følgende spørgmål ud fra:
Når alt det uvæsentlige er skrællet af – hvad er meningen med lige netop dit liv i samspil med andre?
