Stress – svar til elever

Har svaret elever på spørgmål om stress i forbindelse med projektuge. Læs om symptomer, forebyggelse mm.

Definition af stress

Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige måder at bruge ordet stress på. Det er blevet almindeligt at sige, man er stresset når man har for travlt i en kort periode. Det er selvfølgelig vigtigt at opdage, når man har for travlt eller på anden vis er presset ift. at forebygge stress. Når vi taler om stress, der kræver behandling hos fx en psykolog er det en rigtig alvorlig tilstand, der har opbygget sig over en længere periode – to, tre uger eller mere.

Hvis man inddeler et menneske ud fra fire niveauer; krop, følelser, tanker/kognitiv funktion og adfærd kan symptomerne på stress være et udpluk fra nedenstående liste. Altså ikke alle symptomer på én gang, men andel af symptomerne over længere tid:

Symptomer på stress

Kropssymptomer:

• Uro, ubehag, rastløshed
  søvnproblemer
  manglende energi
  manglende lyst til ting: både sjov og pligt
  mave-/tarmproblemer
  træk i maven/fornemmelse af klump i maven
  dårligt immunforsvar
  som følge heraf større risiko for sygdom – både alvorlige og mindre alvorlige
  allergiske reaktioner
  hudproblemer
  hjertebanken
  trykken for brystet (som en rem om brystkassen)
  øget svedproduktion
  muskelspændinger: mave, bryst, hals/nakke, ryg (læn, mellem skuldre), ansigtet: kæbe, pande, tindinger
  hovedpine/migræne
  uforklarlige smerter
  svimmelhed/balanceproblemer
  kvalme

Følelsessymptomer (alle er svingende – ikke konstant)

• Let grad af angst, nervøsitet,
  Grådlabillitet (let til gråd)
  Irritation eller vrede (også ift. små ting)
  Perioder uden glæde

Kognitive symptomer:

• forringet overbliksevne
  forringet evne til at skelne og prioritere (alt bliver lige vigtigt/lige betydningsløst)
  koncentrationsbevær
  hukkommelsesbesvær
  forringet reflektionsevne/ evne til at tænke klart

Adfærd:

• Springende fra det ene til det andet – svært ved at samle sig om én ting
  kortluntet, irritabel, opfarende
  selvcentreret
  ineffektiv trods stræben efter det modsatte
  nedprioriterer afslappende og lystbetonede aktiviteter
  usund livsstil: usund mad, ingen eller lidt motion
  højere indtag af stimulanser: sukker, kaffe, sort te, alkohol, smertestillende midler mm.

Tanker:

• gruplerier, tankemylder, tanker der kører i ring
  negative vurderinger ift. at kunne mestre eller klare situationer
  tanker der tillader stresstilstanden at fortsætte: “jeg skal bare lige klare mig igennem, så holder jeg pause”
  nederlagstanker
  selvkritik
  sammenligner med andre (alle andre kan, hvorfor kan jeg så ikke?)

Hvordan kan man forebygge stress?

Som nævnt ovenfor handler det om at opdage – og acceptere – hvis man gennem længere tid har været for presset af en eller anden årsag. Herunder opdagelse af nogle af symptomerne på ovenstående liste. Det er centralt at opdage det i tide og bryde stressspiralen med det samme. Dvs. være opmærksom på hvordan man har det og tage sig af signaler om stress. Ud fra den registrering og ægte accept tage stilling til hvad kunne være godt at gøre? Ud fra hvad der stresser? – er det for stort arbejdspres? Handling: opdele opgaver i mindre opgaver, uddelegere opgaver hvis det er muligt, afstemme forventninger med samarbejdespartnere så der kan fjernes eller reduceres arbejdespres, arbejde på at skabe mere tid til at slappe af, restituere, lade op. Evt. tale med en fagperson, psykolog med viden om stress for at opnå selvindsigt i hvad der, inde i en selv, er med til at skabe den stressende situation. Så handler det om at opdage, hvad der gør én robust og modstandsdygtig overfor stress – der handler bla. om at gøre det omvendte af den negative adfærd på ovenstående liste, dvs:

• Sunde vaner ift mad, motion, søvn, pauser
  Respektere sine ressourcer og grænser
  Mærke efter og sige fra, hvor man kan
  Samle sig om én eller få vigtige ting ad gangen
  Skabe struktur i sine arbejdsopgaver
  Prioritere lystbetonede aktiviteter, der skaber glæde
  Skabe tid og plads til afslapning
  Prioritere de positive sider af sindet
  Holde fri når man holder fri
  Opdage ubalancer ift arbejde, studie, boligforhold, økonomi, forhold til andre mennesker
  Skelne mellem hvad man har indflydelse på og hvad man lige nu ikke har indflydelse på
  Bruge sin energi hvor det nytter/giver mening
  Tage sig af brud: skilsmisse, dødsfald, fyring eller andre former for tab, der skaber sorg og stress hvis det ikke bearbejdes.

Tidligere i tiden arbejdede folk langt mere end de gør i dag, hvorfor tror du så en stor del af befolkningen mærker til stress i dagligdagen?

Gad vide om ikke også folk blev stressede i “gamle”dage, men kaldte det noget andet. Der var måske mere tale om nedslidning end stress tidligere…? Men det er et paradoks, at vi i princippet kan have et langt lettere liv uden hårdt fysisk arbejde og alligevel er det rigtig mange, der oplever stress. Det hænger nok sammen med at stress er subjektivt – dvs. noget hver enkelt oplever ud fra sin egen synsvinkel, og ud fra de ressourcer den enkelte har. Dette sammen med at vi stiller enormt høje forventinger til livet og vil helst have så meget som muligt ud af det. Det ville man nok også tidligere, men i dag er der flere muligheder fx for at udvikle sig både økonomisk, personligt og erhversmæssigt, hvorimod man i gamle dage ikke troede så meget på man kunne rykke sig – gik fx i forældrenes fodspor – istedet for at tro man frit kunne vælge uddannelse og retning i livet. Det frie valg er blevet tydeligere og åbner for mange muligheder og dermed for ønsker, håb og drømme – som skal tøjles for vi ikke tager munden for fuld, ønsker for meget og knækker i bestræbelsen på at opnå alt det vil ønsker.

Hvorfor tror du danskere kan kalde sig en af de lykkeligste nationer, når der er så mange som er stresset?

Igen et paradoks. Der er helt sikkert mange i Danmark, der er lykkelige. Derfor ligger vi højt i de undersøgelser. Men risikoen ved at stille (for?) høje krav og forventninger til livet, og til sin egen formåen og præstation, er nederlagsfølelse og deraffølgende endnu mere pres – en selvopretholdende spiral der fører til stress. Mangle knytter sig til høje forventninger om materiel og social velstand, og ønsker at se sig selv som en succes. Det er der ikke noget galt i, men der kommer altid perioder i livet med modgang og forhindringer. Det skal man kunne håndtere for at forebygge stress. Hvis man kæmper for meget i sådan en perioder opstår stressen….

Hvilke omkostninger har stress?

For den enkelte og dennes familie/pårørende har det store omkostninger i form af tabt livskvalitet, kroniske skader (især ved langvarig stress – det man kalder udbrændthed) tabt arbejdsevne, måske skadede relationer (skilsmisse, tab af venner…), langvarig sygemelding, fyring. På samfundsplan har det også store omkostninger, da det forringer et samfunds sammenhængskraft når der er mange syge af stress. Der forringer også samfundets funktioner, da de mange syge gør at en del arbejdsopgaver ikke bliver udført så godt. Så det koster meget – også økonomisk. Det er rigtig dyrt menneskelig, socialt og økonomisk.

Hvilken rolle tror du stress vil have i fremtiden?

Mit håb er at flere og flere vågner op og tager stilling tid, hvad der vigtig i deres liv. Dem jeg taler med bliver ledt til at stille sig selv det spørgmål og blive ved med at søge svaret ind til det er der. For langt de fleste viser det sig, at det med penge, stort hus, smart jobtitel mm i virkeligheden ikke er det vigtigste. Det er de helt centrale ting det drejer sig om – de basale livsforhold, der har størst værdi for den enkelte: eget helbred, både fysisk og psykisk. Andre mennesker og deres trivsel: familie, venner og relationen til dem. Samværet, nærværet, at man hjælper hinanden i stort og småt. Gør værdifulde handlinger overfor hinanden og sig selv…. Det tror jeg på kommer til at fylde mere i fremtiden. Men stress er nok en del af livet nogle år endnu… desværre.

Hvem rammes hårdest af stress og er der en grund til det?

Der er forskel på vores psykiske og fysiske robusthed og dermed modstandsdygtighed ift. stress. Det er ret afgørende. Lige så afgørende er holdningen til, hvad der er vigtig i livet. Personer der er meget ansvarsbevidste, pligtopfyldende og målbevidste eller præstationsorienterede bliver oftere stressede end personer med lavere krav til sig selv og med mindre præstations fokus. Er man i stand til at tage lidt let på tingene, være optimist uden at være ligeglad skal der mere til for at blive stresset, end hvis man stiller høje krav og lidt pessimistisk forventer det går galt, hvis man ikke har styr på alt. Her kommer ønsket om kontrol og styring i spil. Folk der regner med at kunne kontrollere og have styr på alt bliver nemmere stresset end folk, der har et mere afslappet og realistisk billede af hvad der kan kontrolleres og styres…

Tror du stress og vores uddannelsessystem hænger sammen, hvis ja hvordan?

Ja, bestemt. Vi skoles til at stræbe og nå mål. Nogle kan holde det lidt i strakt arm – jf. omtalte optimist ovenfor – andre hopper på samfundets idé om, hvor vigtigt der er at klare sig godt – det er nærmest livsvigtig – og prioritere skolepræstationer og tilsidesætter sjove begivenheder, det sociale liv og andre sider af livet som skaber glæde. Det er min oplevelse at flere og flere stræber efter 12talspræstationer, og det er bekymrende. Både fordi det skaber stressreaktioner, men også fordi det ikke gør mennesker til kvalificerede mennesker at tro livet handler om 12 taller. Bagsiden er man ikke tager sig tid til at gøre ineffektive, værdifulde handlinger for sig selv eller andre – det får man jo ikke 12 af. Gad hvad det gør ved forholdet mellem mennesker?