22 jan Når hverdagen larmer for meget
Der behøver ikke at være sket noget dramatisk, før det bliver svært.
For mange mennesker begynder stress ikke med et brag – men som en lav, vedvarende summen i kroppen. En fornemmelse af aldrig helt at kunne slappe af. Af at være på – også når der egentlig er fri.
Måske genkender du noget af dette:
1. Kroppen er konstant i alarmberedskab
Du føler dig træt, men har svært ved at falde til ro. Søvnen er let eller urolig, og kroppen føles spændt, selv når du prøver at slappe af.
2. Følelserne bliver enten overvældende – eller fraværende
Nogle oplever at blive mere irritable, grådlabile eller angste. Andre mærker det modsatte: en følelsesmæssig fladhed, hvor glæde og engagement langsomt forsvinder.
3. Du mister forbindelsen til dig selv
Det kan blive svært at mærke, hvad du har brug for. Beslutninger træffes ud fra pligt og fornuft – ikke indefra. Mange beskriver det som at være “lidt væk fra sig selv”.
4. Små krav føles uforholdsmæssigt store
Opgaver, der før var overkommelige, kan pludselig virke uoverskuelige. Det kan føre til selvkritik og en følelse af ikke at slå til.
5. Du overvejer hjælp – men tvivler
“Er det alvorligt nok?”
“Må jeg tage plads?”
Mange venter længe med at række ud, netop fordi stress ofte udvikler sig gradvist.
Terapi som et sted at lande
I terapien arbejder jeg med at skabe et roligt, trygt rum, hvor tempoet sættes ned, og hvor vi sammen undersøger, hvad der sker i dig – følelsesmæssigt og kropsligt.
Med afsæt i emotionsfokuseret individuel terapi (EFiT) er fokus ikke på at “tage sig sammen”, men på at genopbygge kontakten til dine egne signaler, behov og følelser. Ofte er det her, forandringen begynder.
Du behøver ikke være gået i stykker for at få hjælp.
Nogle gange handler det om at lytte, før kroppen råber højere.
Hvis du er nysgerrig på, om terapi kunne være noget for dig, er du velkommen til at tage kontakt.
Pas på dig selv
Jakob