Kognitiv forandring for "ansat i staten" via accept og frigørelse
 

Kognitiv: jeg ændrede holdning til tanker via kognitiv terapi

Klienten fortæller

Overbelastningsreaktion

Først og fremmest vil jeg sige dig tusinde tak for hjælpen.

Jeg stod i en situation, hvor jeg slet ikke kunne bunde efter en periode med alt for mange belastninger og prøvelser fra livet.

 

Mindfulness

Det jeg har fået med mig fra mit forløb hos dig er i første omgang (førstehjælp) at få noget ro ind i hovedet og kroppen ved hjælp af dine (mindfulness-) meditationsøvelser Pusterummet og Bodyscan. Derefter at lære – og blive bedre til – at få fokus på at stoppe op, når jeg går på Automode, så jeg får valget om det rent faktisk er den handling jeg ønsker og dermed får muligheden for at vælge at handle anderledes.

 

ACT: acceptance og commitment therapy

Det jeg godt kunne have brugt var hjælp til nogle løsningsmuligheder på nogle konkrete problemstillinger jeg roder med, men fint at du var klar i mæglet om, at det var ikke det du fokuserede på. Du meldte også ud, at du ikke var fan af at gå en masse ind i barndom og ansvarsfordeling m.m., hvilket jeg synes var fint. Men samtidig hjalp du mig med at se, at ens selvforståelse (det vævede tæppe eller mosaikvæg) er noget man har med sig, men at man kan vælge at handle anderledes hvis man vil.

 

Kognitiv terapi – opdage tanker

Det er alt sammen værktøj, som jeg har og kan få meget glæde af fremover. Og også hvis jeg har tanker om at skæbnen vil mig det ondt – for det er jo kun tanker og ikke virkeligheden.

Kommentarer fra psykolog Århus Jakob Skytt

Det er med stor glæde at læse om “Ansat i staten” og den forandring vedkommende beskriver. For mig at se er det blandt andet en kognitiv forandring, hvilket indebærer ændring i måden vedkommende tænker på. Eller måske er det nærmere en accept af de tanker der nu engang dukker op men med mindre tendens til at smelte sammen med dem.

 

Kognitiv terapi og ACT

Det er ofte virkningen af at kombinere kognitiv terapi og ACT. I traditionel kognitiv terapi sigtes på at opdage og forandre tankerne, hvor det i højere grad handler om være med tankerne i ACT. Med være med menes en slags venlig observatør position (detachement) istedet for at identificere sig med tankerne.

 

Frigørelse og mindre anstrengelse

Det skaber en frigørelse fra tankerne og med den position er sandsynligheden for at kunne arbejde med tankerne større, hvilket kan føre til en kognitive forandring men på en mindre anstrengt måde end i traditionel kognitiv terapi. En del af frigørelsen handler også om at erkende en fastholdelse af visse tanker eller antagelser – også selv om det er skadeligt for én. Det kan være nogle gamle, vaneprægede antagelser som indgår som del i et mønster af negativ tænkning.

 

Opdage mønstre, der fastholder kognitiv forvrængning

De mønstre, dynamikker eller tankevaner kan opretholde en samlet opfattelse af hvordan livet skal forstås og selv om det samlede mønster er uhensigtsmæssig kan det alligevel være forbundet med en slags tryghed som man først løsriver sig fra når det står klart i ens bevidsthed, hvordan mønstret ser ud og hvad det reelt set gør.

 

Mindfulness og kognitiv mønstertænkning

Som vigtig støtte ind i en erkendelsesproces er mindfulness træning med til at skabe en klarere og venlig bevidsthed, bedre koncentration og dybere indsigt i sindets mønstre som er meget værdifuld når der skal ændres på vaner og gamle mønstre slippes.

Min erfaring er at kognitive metoder, ACT og mindfulness skaber ægte forandring og bedre livskvalitet.

Kontakt mig, hvis du har brug for min hjælp…